En akupunktør havde jeg ikke meget fidus til, – men jeg bestilte dog 2 konsultationer hos en fysioterapeut. Det havde heller ingen effekt, – så jeg fik mere og mere lyst til at prøve at konsultere en neurolog. Det var svært at finde en, som havde tid, og da det endelig lykkedes ville han ikke mødes med mig. p.g.a. corona. Han mente, at vi kunne køre første konsultation over Facetime. Det var en besynderlig oplevelse, og efter at han havde hørt om mine symptomer, og kigget mig i halsen via mobilen, foreslog han, at jeg skulle have nogle ekstra stærke smertestillende piller. Der var flere på spil og det endte med Amitriptylin.

De piller tog jeg så i 2 måneder, – men de hjalp ikke, og først langt hen på foråret, nærmere bestemt d. 28. april fik jeg så foretræde for neurologen. Denne gang live, – i hans praksis. Jeg fortalte, at jeg stadig havde mange smerter, – og at jeg desuden var begyndt at få problemer med tungen. Hans kur var dobbelt op af piller, – og så mente han iøvrigt, at problemerne med at tumle tungen skyldtes “små blodpropper” i min hjerne!

Set I bagklogskabens ulideligt klare lys mener jeg, at han i stedet skulle have reageret på dette vigtige symptom, som er blandt de første tegn på halskræft. Min tillid til hans ekspertise og diagnose var i al fald faldende, og derfor henvendte jeg mig igen til min praktiserende læge.