Halskræft – og hvad så?

I efteråret 2020 fik jeg pludselig hovedpine efter min sædvanlige løbetur på 5 km i Risskov.
Det er sket før, men denne gang ville den ikke gå væk, og efter en uges tid gik jeg til min læge. Han tog diverse blodprøver, målte mit blodtryk, – og bad mig så om selv at tjekke det over 3 dage, morgen og aften. Det gjorde jeg så, og alt var normalt.

Men hovedpinen i venstre side lige over øret blev ved med at plage mig. Især om natten. Panodil 2 – 3 gange om dagen hjalp, – men efter en måneds tid med vedvarende hovedpine, havde jeg en grim fornemmelse af, at der var noget helt galt. Jeg besluttede mig derfor for at undersøge, om jeg kunne få en MR-scanning.

Da jeg ikke tidligere har fejlet noget alvorligt, og iøvrigt ikke lider af andre kendte sygdomme kunne jeg ikke få en MR-scanning af mit hovede på det offentliges regning. Jeg besluttede derfor selv at betale kr. 6350,- for en MR-scanning på Privathospital Mølholm i Vejle, og fredag d. 18. december fik jeg den lavet, og samme dags eftermiddag vendte speciallæge i neurologi Marianne Kirkegaard tilbage med resultatet af undersøgelsen.

Alt var tilsyneladende ok, og der var ingen tegn på cancer, blodpropper, hjerneblødninger m.v. Det var naturligvis skønt at få sikkerhed for, at det ikke var noget alvorligt, – og lægen foreslog, at jeg bestilte tid hos en fysioterapeut eller en akupunktør, for at se om de kunne få den til at gå væk. Personligt fik jeg mere og mere lyst til at kontakte en neurolog.

En akupunktør havde jeg ikke meget fidus til, – men jeg bestilte dog 2 konsultationer hos en fysioterapeut. Det havde heller ingen effekt, – så jeg fik mere og mere lyst til at prøve at konsultere en neurolog. Det var svært at finde en, som havde tid, og da det endelig lykkedes ville han ikke mødes med mig. p.g.a. corona. Han mente, at vi kunne køre første konsultation over Facetime. Det var en besynderlig oplevelse, og efter at han havde hørt om mine symptomer, og kigget mig i halsen via mobilen, foreslog han, at jeg skulle have nogle ekstra stærke smertestillende piller. Der var flere på spil og det endte med Amitriptylin.

De piller tog jeg så i 2 måneder, – men de hjalp ikke, og først langt hen på foråret, nærmere bestemt d. 28. april fik jeg så foretræde for neurologen. Denne gang live, – i hans praksis. Jeg fortalte, at jeg stadig havde mange smerter, – og at jeg desuden var begyndt at få problemer med tungen. Hans kur var dobbelt op af piller, – og så mente han iøvrigt, at problemerne med at tumle tungen skyldtes “små blodpropper” i min hjerne!

Set I bagklogskabens ulideligt klare lys mener jeg, at han i stedet skulle have reageret på dette vigtige symptom, som er blandt de første tegn på halskræft. Min tillid til hans ekspertise og diagnose var i al fald faldende, og derfor henvendte jeg mig igen til min praktiserende læge.

Min læge igennem 35 år var gået på pension, og jeg valgte derfor en ny i mit lokalområde. Han var grundig og behagelig første gang, – men havde ingen bud på, hvad jeg fejlede. Også her fik jeg et blodtryksapparat med hjem, – men med samme resultat som sidst. Han blev mere rådvild og forundret anden gang jeg kom, da jeg supplerede mine hovedpinesmerter med de nye problemer med at tumle tungen og tygge mad. Han kunne ikke tyde mine signaler, og mente derfor, at jeg måske stedet burde søge hjælp hos en øre-næse-hals læge.

Det var ikke nemt at finde en, som havde tid. Men det lykkedes at få en tid d. 10. juni hos Sune A. Theilgaard i City Vest. Det var en god oplevelse. Han tjekkede mine ører, næse og halsen, og konstaterede en masse slim og snot i højre side af min hals. Det fik jeg så antibiotika og næsedråber imod, og skulle så komme til kontrol 14 dage efter. Det gjorde jeg så, men min hovedpine var ikke forsvundet, selvom produktionen af slim var blevet mindre.

Så hørte jeg ham sige: Jeg tror jeg vil henvise dig til Øre-Næse-Hals afdelingen på AUH via en kræftpakke. Jeg ved ikke ,om det er kræft, – men hvis vi gør det på denne måde, bliver du behandlet med det samme.

Jeg sagde:

Nu bliver jeg jo nervøs, – og det kunne han godt forstå. Men den dag i dag er jeg ham inderligt taknemmelig for, at han tog den beslutning.