Halskræft – og hvad så?

Mandag d. 16. august kl. 8.30 fik jeg min første kemobehandling. En sød og venlig sygeplejerske tog imod mig og 2 andre mænd i 60´erne, som også havde fået konstateret halskræft og skulle have samme behandling som mig.
Dagens aktivitet bestod af 4 dele. Først skulle vi sørge for at drikke rigeligt. Så fik vi lagt et drop, og fik så saltvand sendt ind i årerne i en times tid. Herefter startede selve kemobehandlingen, hvor vi fik stoffet displatin sendt ind i kroppen. Det tog en halv times tid – og herefter fik vi igen saltvand i en times tid. 

Bortset fra fornemmelsen af at få en kold væske sendt ind i kroppen, var det egentlig ikke så ubehageligt. Men der var mange informationer at holde styr på. Vi fik en masse nye piller med hjem, som vi skulle tage de næste 5 dage. Mod kvalme, forstoppelse og meget andet. Det er de umiddelbare bivirkninger af kemo. De langtrækkende senfølger kan dog blive langt mere alvorlige, f.eks. forringet hørelse og nyreproblemer. Se mere i faktaboksen.

Poul, Nis og jeg var alle indstillet til 5 – evt. 6 kemobehandlinger. Det var rigtig fint, at vi 3 fik samme behandling på samme dag.
Jeg faldt naturligvis også i snak med mine to medpatienter, som begge havde fået konstateret halskræft. Deres tilfælde var blevet opdaget hurtigt, og for begge gjaldt det, at deres symptomer bl.a. var udposninger / hævelser på halsen, – som deres øre-næse-halslæge herefter havde ordineret en kræftpakke til. Så der gik ikke mere end en måneds tid fra deres sygdom blev konstateret, til de blev henvist til en kræftpakke. 

Behandlingen af halskræft består hovedsageligt af 2 dele. Kemoterapi og røntgenstråler. Fra min behandling gik i gang mandag d. 9. august og 6 uger frem kom den pludselig til at fylde hele min dag. Hver mandag skulle jeg i kemo, og alle dage, på nær søndag skulle jeg have stråleterapi.
Hver torsdag skulle jeg selv sørge for at få taget en blodprøve, – så der var nok at se til.

Men jeg var heldig. Jeg bor kun 4 km fra AUH, og kunne i princippet gå eller cykle til hospitalet.
Værre så det ud for Nis og Poul og mange andre jeg mødte, som var bosat spredt ud over hele Jylland. De skulle selv sørge for transporten, med tog eller evt. bil.
I løbet af behandlingen får man også morfin, og så må man ikke selv køre bil. Så hvis ikke man har et familiemedlem, som kan køre, er man afhængig af Flextrafik eller lignende. Enkelte, som bor rigtig langt væk bliver indlagt under strålebehandlingen.

De første 14 dage er “gratis”, som en tidligere patient har fortalt mig. Her mærker man ikke noget til strålebehandlingen, og man har det ok. Men så begynder bøvlet og smerterne, og pludselig kan man ikke spise, og smerterne i mund og hals tager til. Det er starten på en meget streng og udmarvende periode, hvor det at spise / drikke bliver et arbejde. Et arbejde som man SKAL tage på sig, hvis man vil have et godt behandlingsforløb. 

Det største udfordring er at undgå at tabe sig. Jeg tabte 7 kg under min sygdom, – men mange risikerer at tabe mere end 10kg, – og hvis det sker, vil lægerne anbefale, at man får en sonde, så man er sikker på at få den næring, man skal have, for at kunne modstå den skrappe kemo- og stråle-terapi.

Sidste dag med strålebehandling – endelig.

10 dage efter sidste strålebehandlingen. Det er nu bivirkningerne topper.

Afsluttende lægesamtale. Næste samtale er d. tirsdag d. 16. november, hvor jeg skal til kontrol.

Onsdag d. 17. november blev en god dag. Kræftlægen som jeg var til konsultation hos, var meget tilfreds med min tilstand. Han var glad for at høre, at jeg holdt min nye vægt, ca. 70 kg,- at jeg var pillefri, spiste almindelig mad og ikke mindst, at min hovedpine over venstre øre var forsvundet. Han kiggede mig også i halsen og kunne konstatere, at alt var ok, bortset fra en mindre hævelse i højre side. Men den mente han snart ville forsvinde. 😊👍

Fredag d. 10. december er jeg nu indkaldt til MR-scanning, og det er her, det skal vise sig, om mine kræftceller er skudt i sænk og forsvundet. Jeg krydser fingre 🙏

Svar fra Øre-, næse-, halsafdelingen på min sidste MR-scanning

MR-scanningen havde vist, at jeg har haft rigtig god gavn af stråle- og kemobehandlingen. Men jeg er endnu så hævet i halsen, at røntgenlægen ikke kunne vurdere, om min kræftsvulst er helt væk. Derfor vil de scanne mig igen om en måneds tid, hvor de så regner med, at hævelsen er væk. 
Ikke lige den besked jeg havde håbet på,- men jeg tror på, at alt falder på plads om en måneds tid.
😊God jul og godt nytår til alle.  

Sidste lægesamtale på AUH og færdigbehandlet med positivt resultat 🤗
Ordinært kontrolbesøg om 2 måneder – Herlig besked at gå på weekend med 😊