Den dag fulgte så de MR- , CT- og PET-scanninger, som skulle vise helt præcist, hvor min kræftknude sad. MR-scanneren larmer, det ved alle, som har prøvet den. En PET-scanner larmer knap så meget, – tilgengæld skal man spændes fast på hoved og krop, førend man sendes ind i scanneren. Det er selvsagt Ikke særligt behageligt, – men det er afgørende vigtigt, at man er fuldstændigt fikseret, hvis den efterfølgende strålebehandling skal blive en succes.
Jeg var så småt begyndt at vænne mig til tanken om de mange strålebehandlinger og kemoterapien. Men jeg kunne også forstå, at der kan være mange bivirkninger, – store som små, forbundet med den behandling. Derfor måtte jeg afsted igen for at få checket mine nyrer og min hørelse.