Det personale jeg mødte under mit sygdomsforløb, var alle enige om, at der især var 3 ting man skulle sørge for under sit behandlingsforløb:
- At spise godt, og få så mange kalorier dagligt som muligt.
- At få rigelig med motion, f.eks. daglige gå- eller cykelture.
- At få en god nattesøvn.
Ernæring:
Det viste sig hurtigt, at det var meget svært at leve op til rådet om at spise rigeligt. For det første forsvandt appetitten hurtigt, og det meste smagte ikke af noget som helst, – eller decideret dårligt. Dernæst blev det sværere og sværere at synke almindelig mad.
Min redning blev havregrød m. masser af sukker og smør, eller risengrød m. en klat smør og kanel. Men grød indeholder langtfra kalorier nok til at dække en voksen persons kaloriebehov, så jeg begyndte også at drikke 3 – 5 små flasker af proteindrikken Fresubin 2 kcal, som jeg kunne købe på recept på apoteket. Det tager kun 10 – 20 sekunder at konsumere sådan en, og så er man dækket godt ind, da der er næsten ligeså mange kalorier i sådan en flaske som i et almindelige måltid.
Motion:
Jeg har altid løbet i skoven. Men under mit kemo- og stråleforløb blev det meget svært, – og da jeg tilmed fik 15 -20 forskellige piller dagligt, stoppede jeg hurtigt med mine løbeture. I stedet begyndte jeg at gå lange ture. Hver dag. Ofte var det min kone Bente, som trak mig med, og selvom vi har boet i Risskov i 30 år, tror jeg aldrig, jeg har set så mange nye steder i mit lokalområde, som i de sidste 4 måneder. Så vi begyndte også at gå andre ture rundt i Aarhus.
Jeg begyndte også at cykle. Halvlange ture på 15 – 18 kilometer rundt i Aarhus Nord eller rundt om Egå Engsø. Det viste sig at være en god ting, for de endorfiner, som jeg normalt har oplevet via mine løbeture, kunne jeg også fornemme efter en god lang cykeltur.
Søvn:
I starten havde jeg store problemer med at sove. Men da jeg først fik 20 mg. depotmorfin morgen og aften, + 3 x 2 panodiler dagligt, blev min søvn bedre. Som tidligere nævnt, er de mest udbredte bivirkninger ved kemo- og strålebehandling en forøget slimproduktion og mundtørhed. Især om natten, og det er en stor udfordring.
Jeg måtte lave mig en “spytbakke”, så jeg ikke skulle løbe på toilettet natten lang, – og inden jeg gik i seng sørgede jeg desuden for, at have et danskvand m. brus stående på natbordet, så jeg kunne skylle munden, når jeg vågnede med fornemmelsen af, at nogen havde sandblæst min mund. På apoteket købte jeg desuden OraCoat Xylimelts, som virker mod mundtørhed. Det er en lille tablet, som man placerer i den ene side af munden, og i løbet af natten modvirker den så mundtørheden.
Mundhygiejne:
Jeg fandt også hurtigt ud af, at almindelig mundhygiejne ikke længere rakte. Derfor begyndte jeg at børste tænder efter hvert måltid, og være mere flittig med brugen af tandtråd og tandstikkere. Jeg konsulterede også min tandlæge, som sørgede for, at jeg kunne købe tandpastaen Duraphat, som har et ekstra højt indhold af flour.
Øvelser:
Når strålebehandlingen slutter, kommer du under maksimalt pres. Så begynder det for alvor at gøre ondt i mundhulen, din tunge smerter, og du får problemer med at bruge den. Men det er en god idé, at du begynder at træne dine muskler omkring mund og tunge, så hurtigt du kan. Det gjorde jeg, og jeg er overbevist om, at de 20 minutter jeg brugte på den træning dagligt har medvirket til, at jeg nu igen kan styre mine bevægelser med mund og tunge.
Du finder øvelserne her.
Det er en alvorlig sag at få halskræft, som jeg forhåbentligt har kunnet bevidne i denne blog.
Men når du har tænkt over alt det negative du har været igennem, så husk også det positive, som du har fået ud af oplevelsen:
Vægttab:
Ja, jeg gik ganske vist fra 76 til 69 kilo, – men helt ærligt: Kan vi ikke alle tabe 5 kg, uden at det kan ses?
Jeg har ikke tænkt mig at tage alle mine kilo på igen. Jeg synes faktisk min nye vægt klær´mig.
Skægtab:
Skægget under hagen og halsen er strålet væk, – så jeg får nok aldrig fuldskæg igen.
Men nu skal jeg i al fald ikke købe nye skjorter så ofte, – for kraven bliver ikke kradset op af daggamle skægstubbe 😊
Kropsforandringer:
Mine muskler er svundet ind, det samme er min bagdel, – men mon ikke jeg kan træne lidt af formerne frem igen ?
Til gengæld vil jeg gerne beholde mig nye brystparti. 😉
Jeg er kommet i den alder, hvor man udvikler “rødvinspatter”, “mandepatter” eller “bitch tits”, – vulgære betegnelser for den tilstand hos mænd, hvor der er opstået ekstra fedtvæv omkring brystpartiet. I medicinsk sammenhæng kaldes tilstanden gynækomasti, som refererer til mandlig brystudvikling. Denne brystforstørrelse ses hyppigt hos mænd, som et resultat af overvægt samt hormonelle forandringer i forbindelse med aldring. Det er bestemt ikke kønt…
De er væk nu, – og mit håb er, at de aldrig kommer igen, – og hvis de gør, skal det være i form af muskler 😊