Mandag d. 16. august kl. 8.30 fik jeg min første kemobehandling. En sød og venlig sygeplejerske tog imod mig og 2 andre mænd i 60´erne, som skulle i gang med første behandling. Dagens aktivitet bestod af 4 dele. Først skulle vi sørge for at drikke rigeligt. Så fik vi lagt et drop, og fik så saltvand ind i årerne i den næste times tid. Herefter startede selve kemobehandlingen, som tog en halv times tid, – og herefter fik vi igen saltvand i en times tid.
Bortset fra fornemmelsen af at få kolde og varme væsker sendt ind i kroppen var det egentlig ikke så ubehageligt. Men der var mange informationer at holde styr på. Vi fik en masse nye piller med hjem, som vi skulle tage de næste 5 dage. Mod kvalme, forstoppelse og meget andet. Det er de umiddelbare bivirkninger af kemo. De langtrækkende senfølger kan dog blive langt mere alvorlige, f.eks. forringet hørelse og nyreproblemer.
Jeg faldt naturligvis også i snak med mine to medpatienter, som begge havde fået konstateret halskræft. Deres tilfælde var hurtigt blevet opdaget, og for begge gjaldt det, at de havde fået udposninger / hævelser på halsen, – som deres øre/næse/ halslæge herefter havde ordineret en kræftpakke til.
D