Poul, Nis og jeg var alle indstillet til 5 – evt. 6 kemobehandlinger. Det var rigtig fint, at vi 3 fik samme behandling på samme dag.
Jeg faldt naturligvis også i snak med mine to medpatienter, som begge havde fået konstateret halskræft. Deres tilfælde var blevet opdaget hurtigt, og for begge gjaldt det, at deres symptomer bl.a. var udposninger / hævelser på halsen, – som deres øre-næse-halslæge herefter havde ordineret en kræftpakke til. Så der gik ikke mere end en måneds tid fra deres sygdom blev konstateret, til de blev henvist til en kræftpakke.